Middelfarts historiske kulturarv

Lokalhistorie i Middelfart er der masser af!

En del af vikingetidens, middelalderen og renæssancens oldgamle fund og historier er stadig at opleve i Middelfart. Meget af historien, man oftest hører, udspringer fra Hindsgavl halvøen og Hindsgavl Slot. Herunder er et par, som stammer fra andre dele af kommunen - og endda et danefæ!

Boyes Banke
Jens Henrik Christiansen Boye var forbryder med speciale i falskmøntneri, tyveri, brandstiftelse og overfald. Han og hans bande var berygtet for deres hærgen på Vestfyn, men da et røveri udartede sig til mord, var det slut med Jens Boye. Han blev dømt for mordet på Niels Hansen og henrettet i 1856. Det skete ved halshugning, den sidste halshugning på Vestfyn, og som skikken dengang var, skulle det ske tæt på gerningsstedet.
Bakken fik efterfølgende navnet Boyes Banke. Stien op til Banken kan være lidt vanskelig at forcere, men det kan lade sig gøre.

Buggesblod
En vinterdag for mere end 600 år siden, blev tre riddere myrdet i Middelfart. Det var en udåd, der gik over i historien, fordi de tre havde vovet at tale en magtfuld konge midt imod.

Da det siden blev forår, sprang de dræbtes blod frem af den sorte jord der, hvor udåden var udført. Det har lige siden gentaget sig hvert forår. Buggesblod kaldes den plante, der ellers bærer andre navne som Rød Hestehov, Pestilensurt og Tordenskæppe. Den er i øvrigt indført som lægeplante – måske under den sorte pest i 1300-tallet. I Middelfart har den navn efter den mest kendte af de myrdede.

I december 1358 rider Niels Bugge til Hald, Uffe Stigsen til Eskebjerg og Peder Andersen til Margård afsted for at forhandler med Valdemar Atterdag i Nyborg. Deres agt var at komme overens med den ærgerrige konge, der væltede store krigsudgifter over på dem. Men kongen tager arrogant til Sjælland og lader sin søn forhandle med dem. De tre riddere opnår dog efterfølgende at få et møde med kongen i Slagelse. Det får de intet ud af, og forbitrede må de under otte dages frit lejde rejse hjem, mens kongeparret drager til København for at fejre jul med det svenske kongepar.
De tre riddere derimod når kun til Middelfart, hvor de efter sigende myrdes af stedlige fiskere. Bagved anes kongens hånd. Skylden kastes på fiskerne, der slap forbavsende billigt. Tre huse i byens Vestergade blev til evig tid pålagt en bod, de såkaldte Buggespenge, som byen betalte helt frem til 1874, hvor Rigsdagen ophævede boden.

Niels Bugge er den mægtigste af de tre. Han havde kæmpet sig op fra simpel væbner til anset ridder, der havde sæde på borgen Hald nær Viborg. Hans navn er blevet stående i historien. I Middelfart er en gade opkaldt efter ham, en folkevise handler om ham og et IC3-tog bærer hans navn. Han er stadig en legende. Det husker vi, når de blodrøde spirer bryder frem af den nøgne jord.

Tekst af Peter Storm

Offerfund fra Ejby Mose
For godt 6000 år siden begyndte menneskene i Danmark at dyrke landet. Det medførte et anderledes livssyn, hvor ofre i vand spillede en central rolle. Fund i Ejby Mose viser, at området fra skikkens start har været et yndet sted at hensætte ofre til de højere magter. Offerskikken foregik gennem det meste af forhistorien, hvilket tydeligt illustreres af fundene i Ejby Mose.

Det ældste sikre offerfund i Ejby Mose består af fem planker af flink til økser, som blev fundet i en stak liggende oven på hinanden. Mere end 2000 år senere, i slutningen af bronzealderen, er et offer bestående af et vredet halsbånd givet til de højere magter. Ofringen af halsringen tolkes som en ofring til de magter, som særligt tog sig af kvinders ve og vel.
Mosens betydning som offersted holdt stand helt frem til kristendommens indførelse, hvor offerskikken forsvinder.

Kilde: Middelfart Kommune

Hindsgavl dolken
Dolken er et danefæ. Den er lavet af flintesten og fundet på Fænø i Lillebælt tilbage i 1867. Hindsgavl dolken er udstillet på Nationalmuseet i København.

Hindsgavl dolken er et af de fineste eksempler som findes på datidens flintsmedes arbejde, kun 1 cm tyk og 29,5 cm lang.

Da dolken blev fundet på Fænø, tilhørte øen Hindsgavl Slot (i dag er den privatejet). Det var et tilfælde at Hindsgavl Slots godsinspektør var i nærheden, da en lille dreng som gik tur med sin mor, fandt dolken. Drengen tog dog kun notits af, at han havde fundet en flot sten. For en daler købte inspektøren den af drengen, og gav den videre til Hindsgavl Slots herskab.

På Nationalmuseet kan Hindsgavl dolken findes på udstillingen Danmark Oldtid.

Kilde: Nationalmuseet

Opdateret af: VisitMiddelfart  | mail@visitmiddelfart.dk